BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Plejecentrene Rosengården og Valdemarsgade søger sygeplejerske, med arbejdsplads begge steder.
Vi søger 1 sygeplejerske, med ligeligt fordelt arbejdstid i begge huse, til fortrinsvis almindelige og demens pladser, hvor det vil være en fordel at have psykiatrierfaring
Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller hvad der passer til dig. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/1 2024 eller snarest mulig.
Vi har centersygeplejerske i begge huse, som du vil være nærmeste samarbejdspartner med.
Lidt om Plejecentret Rosengården:
Et somatisk plejecenter beliggende i Jerslev. Vi har 25 permanente pladser og fungere som et hus i 2 etager, hvilket bidrager til et trygt og roligt hverdagsliv for beboerne. Vi skaber miljøer, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere trives og inddrages i beslutninger.
Vi er en arbejdsplads du selv kan være med til at præge og hvor du indgår i et tværfagligt samarbejde, hvor der er fokus på kærneydelsen. Personalegruppen repræsenterer forskellige faggrupper. Vi arbejder med primær og sekundær kontaktperson. Vi udviser respekt for vores beboere og hjælper dem med at styrke og bevare deres funktionsniveau og selvstændighed.
Lidt om Plejecentret Valdemarsgade:
Et plejecenter for beboere med demenssygdomme. Vi har 31 faste pladser og 1 plads til periodevis aflastning. Aflastningspladsen har til formål at give borgere mulighed for at bo i eget hjem i længere tid. Plejecentret er opdelt i mindre grupper, som bidrager til et roligt og trygt hverdagsliv.
Vi, som personale repræsenterer forskellige faggrupper, som giver en god dynamik og alle bidrager til tværfagligt samarbejde.
Hos os er vi optaget af at give beboerne så god en hverdag som muligt. Dette bidrager vi til med udgangspunkt i personcentreret omsorg. Vi har fokus på det unikke menneskes livshistorie, personlighed før demenssygdommen, somatiske tilstande, demenstypen, det psykosociale aspekt og menneskets selvbestemmelsesret.
Dine opgaver vil være:
- Den kliniske sygepleje, hvor du skal indgå i de komplekse forløb
- At deltage i tilrettelæggelsen af plejen således, at der opnås og bevares en høj sygeplejefaglig standard
- At supervisere plejepersonalet i dagligdagen, herunder undervisning og implementering af nye arbejdsgange, for derved at højne fagligheden og kvaliteten af den daglige pleje af beboerne
- At være tovholder for afholdelse af daglig triage
- At medvirke til sikring af den sygeplejefaglige dokumentation
Vi forventer:
- at du er uddannet sygeplejerske
- at du brænder for at skabe rammerne om det gode hverdagsliv for vores beboere
- at du er fleksibel og selvstændigt kan planlægge egen arbejdsdag, samt at du har egen bil til rådighed.
- at du både koordinere og deltager i plejeopgaver
- at du har solid faglighed, engagement og fokus på udvikling og trivsel
- at beboere og deres pårørende oplever en professionelpleje og tryghed
- at du kan kommunikere bredt med beboere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- et arbejde i et udviklende miljø, præget af høj faglighed, anerkendelse, et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer
- du bliver en del af personalegrupper, der består af sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, der vægter det tværfaglige samarbejde højt og som er gode til at løfte i flok
- vi har et tæt samarbejde med vores plejecenterlæger og demenskonsulent
- vi er optaget af at skabe ”det gode hverdagslig” for vores borgere, hvor livskvalitet og høj sundhedsfaglig indsats går hånd i hånd, så borgeren kan være mest mulig ”hjemme i eget liv” og at borgeren i størst mulig udstrækning – gennem støtte, pleje, omsorg – oplever hjælp til selv at, kunne håndtere sin hverdag og derved at kunne leve så ”vanligt som muligt”. Det vil sige at, blive respekteret som individuelt menneske med ret til og mulighed for at bestemme over eget liv
Vi vægter samarbejdet med de pårørende meget højt, da de er den største ressource vi har, når beboernes behov skal tilgodeses.
Praktiske oplysninger
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansøgningsfrist d. 12/11 2023
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte
Plejecentret Rosengården
Plejecenterleder Anita Tvedegaard Johansen på tlf. 99455507 eller anita.t.johansen@99454545.dk
Plejecentret Valdemarsgade
plejecenterleder Lene Weibel Winther på tlf. 24866894 eller lene.weibel.winther@99454545.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brønderslev Kommune, Voldgade, 69, 9740 Jerslev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927762