BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Østervrå Ældrecenter søger sundhedsfaglig nattevagt med gennemsnitlig 28 timer pr uge med tiltrædelse d. 1.10 2023 eller efter aftale.
Er du uddannet SSH, SSA eller med anden sundhedsfaglig baggrund og er du optaget af at bidrage til at ældre mennesker har et godt liv? Trives du godt med selvstændighed og ansvar samtidig med, at du er optaget af at bidrage til et godt arbejdsfællesskab? Er du natteravn og holder af at være vågen om natten? Så er du måske vores nye kollega i nat-teamet.
I Østervrå er vi 4 faste nattevagter. Vi samarbejder med Dybvad Ældrecenter om en vagt, der går på tværs af de 2 Ældrecentre. I er 2 nattevagter på arbejde ad gangen. Den ene af jer møder ind i Østervrå og varetager hele sin vagt på Østervrå Ældrecenter. Den anden møder ind på Dybvad Ældrecenter og varetager den første del vagten der, inden man kører til Østervrå og varetager resten af nattevagten på Østervrå Ældrecenter. I skiftes til at møde ind i hhv. Dybvad og Østervrå og det aftaler I et system for indbyrdes.
Arbejdstider er som udgangspunkt:
Lige uger: kl. 23-07 mandag, tirsdag, onsdag, fredag, lørdag, søndag
Ulige uger: kl. 23-07 torsdag
Østervrå Ældrecenter har 31 permanente boliger og 1 midlertidig plads.
Dybvad Ældrecenter har 15 permanente boliger og 5 midlertidige pladser.
Der er mange forskelligartede opgaver i nattevagten. Den vigtigste opgave er, at bidrage til at borgerne har det godt og får mulighed for ro og hvile. I hjælper borgerne med det, der er brug for hos den enkelte, hvad enten det er forflytninger, toiletbesøg, nærvær, medicingivning eller noget helt andet. Der vil være forskellige indsatser afhængig af borgernes behov. Der er mulighed for at sparre med den udekørende natsygeplejerske, hvis der er opgaver, I ikke selv har kompetence til at løse. Der vil være faglig dokumentation i journalsystemet CURA samt praktiske opgaver i det omfang I har tid til det. Vi værdsætter et godt arbejdsfællesskab både i de enkelte vagtlag og på tværs af vagtlagene. Derfor er en vigtig del af arbejdet, at formidle viden mellem vagtlagene, så I understøtter den gode borgerindsats og det kollegiale samararbejde.
Der er krav om, at du har kørekort og du skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Løn efter gældende overenskomst.
Er du klar på nye udfordringer og kunne du tænke dig at være en del af vores team, så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af Østervrå Ældrecenter og hjemmepleje Helle Kooij på tlf. 61246973.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 24. august 2023.
Samtaler er planlagt om formiddagen tirsdag d. 29/. august 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=615952a4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Brønderslev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune - Østervrå Plejecenter, Vrængmosevej, 9750 Østervrå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=615952a4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882597